Hvorfor er vores chatbots intelligente?

English version here

Vi er stolte af at lave Danmarks mest intelligente chatbots. Vores chatbots er intelligente, fordi de er gode til at forstå, hvad du skriver til dem.

Hvis du f.eks spørger en af vores chatbots: “Hvad koster det at sende produkterne til min adresse?”, så forstår de, at du er interesseret i prisen på forsendelse.

Vi er stolte af at lave Danmarks klogeste chatbots.

Hvordan virker en kunstig hjerne?

Alle vores chatbots er udstyret med en “kunstig hjerne”. Det er en kunstig intelligens (AI), der bruger en række forskellige algoritmer og matematik til at regne ud, hvad du skriver til den. Når du skriver en sætning til chatbotten, så sender den sætningen til den kunstige hjerne, som så forsøger at regne ud hvad det er, du mener.

Algoritmerne er lavet til at udføre “maskinel sprogforståelse” eller på engelsk: “Natural Language Processing” (NLP). NLP er fællesbetegnelsen for de metoder, som bruges til at lave computerprogrammer, der kan forstå, hvad man siger til dem. Det er meget svært for computere at forstå menneskesprog, men forskerne gør alt, hvad de kan for at gøre det muligt.

En computer bliver nemt forvirret

Hos BOtXO bruger vi den nyeste teknologiske viden

Hos BOtXO bruger vi den nyeste teknologiske viden

Meget forskning har været rettet mod at prøve at forstå, hvordan grammatikken i vores sprog er opbygget. Ved at skrive grammatikken ind i computerprogrammer forsøgte forskerne at lave computere, der kunne lære at læse tekster.

Men da vi bruger vores sprog på uendeligt mange måder, viste det sig at være utroligt svært at skrive alt grammatik ind i et computerprogram. Mennesker er gode til at forstå, hvad folk mener, selvom de ikke bruger den helt rigtige grammatik, men en computer bliver meget hurtigt forvirret.

Hvis du siger til en chatbot:

“Jeg spiser spaghetti med gaffel”

Så ved den, at du bruger en gaffel til at spise din spaghetti. Men hvis du siger:

“Jeg spiser spaghetti med kødboller”

Så tror den, at du bruger kødboller til at spise din spaghetti – ikke særligt smart.

Hvad er AI og Machine Learning?

Desværre nytter det ikke noget at bruge grammatikregler til at forstå sprog – gaflerne og kødbollerne bliver at for let mikset sammen. I stedet bruger vi en ny metode: Maskinlæring, (eng. Machine Learning).

Med AI og Machine Learning giver man computeren en masse tekst (rigtig mange bøger fyldt med tekst). Og så er det computerens opgave selv at finde ud af, hvilke regler den vil lave. Hvis computeren har læst nok tekster om italiensk mad, er det let for den at regne ud, at gafler bruges til at spise spaghetti, og at kødbollerne er blandet i spaghettien.

Hos BotXO bruger vi Machine Learning

Vi bruger de nyeste teknologiske landvindinger. BotXO har tætte bånd til Københavns Universitet, der er verdensmestre i NLP. Ved at bruge de smarteste algoritmer på systemer, der skaber værdi for vores kunder, har vi bygget Danmarks klogeste chatbots.

Vores chatbots bruger en række algoritmer – både til at forstå hvad du siger til den, men også til at finde ud af hvad den skal svare. Når du sender en besked til en af vores chatbots, går den kunstige hjerne i gang med sine analyser, og følgende bliver f.eks undersøgt:

  • Sentiment analyse: Den kunstige hjerne bruger avancerede algoritmer til at afgøre hvilket humør, du er i.
  • Stavefejlsretter: Den kunstige hjerne ser, om du staver nogle af ordene forkert og forsøger at rette stavemåden, så den bedre kan forstå, hvad du mener.
  • Named Entity Recognition: Den kunstige hjerne leder efter navngivne ord i den sætning, du har sendt. F.eks personnavne, navne på virksomheder eller steder.
  • Dependency Parsing: Den kunstige hjerne deler sætningen op i forskellige bisætninger og finder ud af, hvad forbindelserne imellem dem er.

Så, hvorfor er vores chatbots intelligente? Ved at kombinere en række af denne slags algoritmer ender vores chatbots med at forstå, hvad du siger til dem. Det er derfor, vi siger, at vores chatbots er Danmarks klogeste.

Er du og din virksomhed også interesseret i at finde ud af hvilken chatbot platform, der passer bedst til jeres kunders behov, så kontakt os os på hello@botxo.ai – eller giv hos et ring hvis du har brug for flere kundecases +45 26 71 58 45.

Want to know more about Chatbots – Book a Demo!